De virksomheder og organisationer, der vælger at betragte medarbejderens trivsel som et strategisk vigtigt punkt for virksomhedens trivsel, vil være dem, der i fremtiden sidder med de bedste kort på hånden.
Mange organisationer og virksomheder er blevet bevidste om den gensidige påvirkning, der eksisterer mellem medarbejderens private- og arbejdsmæssige liv, og flere og flere erkender, at de dygtigste medarbejdere ofte er dem, der har et afbalanceret forhold mellem stresspåvirkninger og personlige ressourcer.
Stress & Livskvalitet konceptet er en anderledes, integreret og individualiseret indgang til stresshåndtering og større livskvalitet.
Samtidig er den et opgør med tanken om, at et højt stressniveau nødvendigvis betyder lavere livskvalitet. Eller at høj livskvalitet sikres ved at undgå eller helt fjerne stresspåvirkninger.
Indhold og udbytte
Kurset er bygget op med korte instruktørindlæg, praktiske øvelser individuelt og i grupper, samt dialog i plenum. Deltageren vil straks være i stand til at gå ud at benytte og drage fordel af det indlærte.
Der gives en udførlig og forståelig beskrivelse af teorien og forskningen bag en anderledes indgang til begrebet Stress & Livskvalitet.
Gennem en omfattende række spørgsmål dannes en Stress & Livskvalitet Profil, der beskriver personens:
- Stressniveau
- Evne til problemløsning
- Evne til kommunikation
- Evne til nærhed
- Evne til fleksibilitet
- Oplevede livskvalitet
Profilen dannes på 4 vigtige såkaldte livsområder:
- Det personlige liv
- Arbejdslivet
- Parforholdet
- Familielivet
Gennem den erkendelse konceptet skaber hos den enkelte person, optimeres mulighederne for at forbedre livskvaliteten netop der, hvor behovet er størst.
Profilen indeholder desuden vejledning til forbedringer af evnerne vedrørende kommunikation, nærhed, problemløsning og fleksibilitet.
Der udarbejdes en afsluttende udviklingsplan, der fører frem til konkrete handlinger.
Anvendelsesområder
Stress & Livskvalitet konceptets anvendelsesområder er mangfoldige, idet materialet både kan benyttes overfor enkeltpersoner og grupper i forbindelse med:
- Personlig vejledning og coaching
- Kursusaktiviteter
- Teamarbejde
- Lederudvikling
Konceptet kan anvendes i sin helhed, men kan også deles op i de enkelte livsområder alt efter behov.
Hvad nu?
Kontakt os for aftale af et uforpligtende møde. Her vil du kunne få et overblik over, hvordan Stress & Livskvalitet konceptet med fordel kan benyttes i netop din virksomhed og overfor dine medarbejdere.